svares, om Byen skulde modstaa et Anfald; derfor har Kongen bygget sin nye Borg der. Samtidig har han indseet, at Borganlægget ovenfor Byen ikke kunde beskytte Byen og har derfor opgivet dette. Ligesom Borganlægget i Byen er yngre end 1240, maa omvendt Anlægget paa Aakeberg være ældre end 1240, altsaa fra et af Kongens tidligere Ophold i Oslo; nærmest ligger det vistnok at antage, at Anlægget paa Aakeberg er iværksat efter Ribbungekampene, da Oslo flere Gange var udsat for Angreb nordfra, maaske snarest enten Vinteren 1226–27 eller 1229–30.
Borgen paa Aakeberg har saaledes havt en ganske kortvarig Tilværelse, er maaske ikke bleven færdigbygget, og den omtales da heller aldrig i de historiske Kilder. Naar der senere nævnes eller forudsættes en Borg i Oslo, maa dette være Borgen ved Geitabru. I Forordningen af Febr. 1273 (NgL. II 430) opregnes de daværende Borge paa Østlandet, hvortil Forbrydere skulde sendes i Fængsel; blandt disse nævnes en Borg i Oslo, altsaa Borgen ved Geitebruen. Og naar Halkel Krøkedans i 1286 i et Brev kaldes „castellanus in Asloia“ (D. N. V. No. 15), antydes fremdeles det samme „Kastels“ Tilværelse. Senere har Kastellet eller Borgen ophørt at existere som kongelig (hertugelig) Borg, thi kort efter anlagdes den stærkere Borg paa Akershus. Men man har dog et sikkert Vidnesbyrd om, at Borgen i Oslo ikke var helt nedlagt, om den end blev brugt paa en anden Maade. Der findes nemlig en Gaard i Oslo ved Navn Turnen („Taarnet“), hvis Eier i 1310 var Haavard „i Turnnennum“ og i 1331 Thord „i Tunnænom“[1]. Dette „Taarn“ kan ikke godt være andet end den gamle Borg, som nu var anseet som overflødig og derfor blev overladt eller var solgt af Kongen til fredelig Bebyggelse. En Borg paa dette Sted havde heller ikke nogen Berettigelse, efterat Bebyggelsen i Oslo i Haakons Hertugtid, som man af mange Ting kan se, var voxet østover og gaaet over paa Elvene østre Bred.
Navnet „Turnen“ viser ellers, hvad der vel var selvfølgeligt, at denne Borg ved Broen har været et Stentaarn, et Brohoved uden Ringmur.
G. S.
- ↑ D. N. III. No. 87 og II. No. 179.
