flere saadanne ubestemte Talemaader. Deraf komme mange kostbare Aastedssager og megen Tidsspilde.
General-Forstamtet, som koster Kongen 15,000 Rdl. aarlig og Landet ligesaa meget, kunde koste langt mindre.
Mellem Fogden og Sorenskriveren ex officio Jalousi. Fogdens Fortrin for Skriveren: 1) hans Bestalling skrives paa 2 Rdl. dyrere Papir, 2) har Præsidium paa Thinget. 3) Har Befalingsret. 4) De kgl. Forordninger sendes ham, men ikke Sorenskriveren, som skal dømme efter dem. Denne maa laane dem af Fogden, mens han læser dem op paa Thinget, men saa levere dem tilbage. 5) Fra Amtmanden sendes til Fogdens Erklæring, men ikke til Sorenskriverens. Derfor faar tit en Bonde beneficium paupertatis, hvilken Erklæring Sorenskriveren ikke turde give, da han har Pantebøgerne.
I Holland skal være 30/m Familier, som har deres Capitaler i Sauger à 20–30/m Rdl, og som derfor ikke kan undvære vore Bjelker. De udnytte hvert mindste Stykke Træ til sit særdeles Brug. Hvorfor gjøre vi det ikke selv?
Christiansand. 4 à 500 Huse. 180 Borgere. 5 Laug. Byen beklager, at Fredriksværn ei blev her og giver Søetaten Skyld. Andre beskylder Stiftamtmandens Mignon, som frygtede at miste en Kran. Den fattige Skole[1] er ganske ny af 12 Drenge og 12 Piger. 2 Navigations Skoler. Fabriker: 1 Reberbane, 2 Tobaksspinderier, 1 Hørhegl (Place). Hør ca. 8 Sorter fra 5–24 ß. pr. Pund og Stry 3 Sorter. Ingen Corduban. Ca. 30 Skibe, 3 paa Stabelen. Stundom engelske Priser. Bjelker til England. Fransoser kaldes her 1 Radesot, ɔ: den vederstyggelige Syge.“
2. I Geheimearchivet (Afleveringer fra Cancelliet No. 96) findes en anonym Forestilling om den norske Embedsstand. Haandskriften forekommer mig at ligne den ovenomtalte Amtmand Theistes og i ethvert Fald at hidrøre fra anden Halvdel af forrige Aarhundrede. Noget deraf kan her anføres:
“– Landets indfødte Børn synes at skulle være de bekvemmeste, følgelig de nærmeste at beklæde de Øvrigheds Betjeninger, som i Landet findes. Udi denne Post har ei
- ↑ ɔ: Almueskolen.
