Commissarier til at behandle Sagen[1]. Endnu i August 1696 havde hun Fordringer at indkræve hos dem, „der bo paa Tangen under Kobbervigen“, og ansøger Statholder U. F. Gyldenløve om, at Byfogden paa Strømsø Peder Povelsen maa være hendes Lagværge ved Liqvidationen, hvilket tilstaaes hende, forsaavidt hans Embedsstilling kan tillade det. Samtidig anholder hendes Svigersøn Major Schløsser paa hendes Vegne Statholderskabet om Afholdelse af et extraordinairt Thing, hvortil hun vil indstævne sin forrige Lagværge Justitsraad Hans Rosencreutz, for hvad han har oppebaaret paa hendes Vegne hos forskjellige Personer; ordinairt Thing holdes nemlig ikke før i November, og da har Rosencreutz formentlig forladt Landet. Kongens Foged faar da Tilhold om at anordne det fornødne Ligesaa sidder H. Rosencreutz inde med hendes Skjøde paa Kobbervigen, der urigtigt er blevet ham overleveret, hvorfor hun udbeder sig Statholderens Paalæg til ham om at give det fra sig til hendes Fuldmægtig eller til hans Excellenee selv. Hermed ender formentlig hendes mange Processer; i Slutningen af 1696 eller Begyndelsen af 1697 maa hun være død, thi i October sidstnævnte Aar omtaler Sønnen Hans Henrich Reichwein den ham efter Moderen arvelig tilfaldne Gaard Hol[2]. Imidlertid blev Skiftet efter hende ikke da sluttet, men vistnok først i Aaret 1703.
Georg Reichweins sidste Descendent af hans Navn i Norge var hans Sønnesøns Datter, Ingeborg Christine R., der døde 1815 som Enke efter Generalmajor V. W. H. Huitfeldt, og som er Stammoder til hele den nulevende Familie Huitfeldt.
