Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

da Registreringen og Jordebogen blev gjennemgaaet paanyt og en Del Forandringer foretagne i Vurderingen, saaledes angaaende Solberg i Røgen Sogn; Hofvin i Løiten Sogn, der kun var Pantegods og siden gjenløst; Kietteleie i Gudbrandsdalen, der ved sal. velbr. Oluf Rytters Gavebrev af 20. Marts 1656 var givet i Faddergave til sal. Jfr. Maria Magdalena Reichwein og efter hendes Død atter givet til Jfr. Gertrud Cathrine R.[1], som og er afgaaet ved Døden; Lindom i Skougbygd, som ei havde kunnet hjemles. Fra den tidligere opførte Sum for det først anførte Jordegods afgik nu 271 Rd., saa at den hele Sum kun udgjorde c. 1921 Rd., men Summen for Kobbervigen med de dertil hørende Gaarde som før 4000 Rd. – Alt i alt beregnedes Boets Masse til e. 20676 Rd. De prioriterede Fordringer udgjorde tilsammen c. 14171½ Rdlr. – Alt hvad der blev tilovers var da c. 1496½ Rdlr., hvoraf Inger Rytter skulde have den ene Halvpart (c. 748 Rd.) og N. Silbersteins Arvinger den anden.

Flere Aar før Afslutningen paa Skiftet efter sin anden Mand havde Fru Inger Rytter udbetalt Fædrenearven til de fleste af Børnene. Saaledes meddeler Sønnen Friderich Christian R. hende Afkald, dat. Thosegaard 20. Novbr. 1681. I Forbindelse hermed staar utvivlsomt Fru Ingers samme Dag fra Frederiksstad daterede Pantsættelse af Gaarden Gretnes af aarlig Skyld 3 Skpd. Bygmel med Bygsel, Grundleien af et Hus ved Sandesund paa sammes Grund samt ødegaarden Sundløkken af aarlig Skyld 1 Hud med Bygsel, begge i Borge Sogn,

  1. Navnene ere uden Tvivl feilskrevne; i Henhold til flere andre Opgivender skal her formentlig staa: Gertrud Catharine R. og Sophia Amalia R.