skulde Nils Hansen Meng paa Halden tilkaldes. De Svenske Commissarier, Johan Örnevinge til Högsboholm etc. samt Gerhard Leyoncrantz til Tolerö, indfandt sig imidlertid ikke til den fastsatte Tid, 5. Octbr., da G. Reichwein, J. F. Marschalck og Tønne Huitfeldt mødte paa Ørebakke og Berby, og Sammenkomsten blev derfor udsat til 14. Octbr., da Tønne Huitfeldt var forhindret og Nils Hansen Meng mødte i hans Sted. Grændserne bleve endelig fastsatte 26. Octbr. 1661, og Enningdalen forblev Norsk[1]. – 7. Novbr. s. A. fik Generalmajor R. kgl. Ordre til som Præses (istedenfor den beskikkede Raadmand i Christiania) strax efter Martini at examinere den Gudbrandsdalske Almues Klager (over Fogderne etc.) og i Forening med en uvillig Sorenskriver og 6 Mænd at undersøge og paakjende Antegnelser og Forseelser i Jordebøger og Skattemandtal og navnlig paase Kongens Interesse. – 23. s. M. fritages han imidlertid atter herfor, da Laurits Christiansen, som ikke længere var forhindret, har paabegyndt Sagen[2].
19. Mai 1662 var der udgaaet Kongebrev til Generalmajor Georg Reichwein og Borgermester Anders Madsen i Tønsberg om at dømme mellem Fiscalen og Almuen i Gudbrandsdalen samt Fogderne Jørgen Philipsen og Jens Madsen, ligesom 26. s. M. til Iver Krabbe, Ove Bjelke, Wittekind Huusz og Claus Andersen at dømme mellem Jørgen Philipsen og den Gudbrandsdalske Almue, men 30. Mai 1663 tilbagekaldtes førstnævnte Befaling, da begge Commissarier vare besvogrede med Angiveren Nils Toller, hvorfor der exciperedes mod dem; fire nye
