Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/399

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Avantgarden og hjalp til at afslaa Angrebet. Bjelke indtraf Juleaften 1659 paa Halden, som imidlertid af Commandanten Oberst Tønne Huitfeldt var sat i god Forsvarsstand, og forblev der til 11. Januar 1660, men lod Reichwein strax marschere videre for at spare Magazinerne paa Halden. Først gik denne op paa Grændsen i Idde og Marker Len med 6 Compagnier af Oplandske Regiment, 1 Compagni Ryttere og 2 Compagnier Dragoner for at forsvare Grændsepasserne, men senere (omtr. 12. Januar) sluttede han sig til Generallieutenant Bjelke ved Hafslund, efterladende Rytteriet, af hvilket Major Ringkjøbing og hans Afdeling bleve fangne af Svenskerne, da de ikke tidsnok efter Reichweins Ordre kunde samles og retirere samtidig med ham selv. Derpaa begav Reichwein sig til Tune Kirke og 3 Februar til Borge Kirke[1].

Carl Gustav udkastede under sit Ophold i Götheborg store Planer til Norges Erobring; først skulde Halden indtages, derpaa Vinger Skandse, Frederiksstad, Christiania og Agershus, Befæstninger skulde anlægges paa begge Sider af Drøbaksundet o. s. v.[2]. 14. Januar 1660 meddeler han fra Götheborg Grev Lars Kagg, at efter Beretning fra Hr. Harald Stake antages Generallieutenant Bjelke at ligge „i Hall“ og Generalmajor „Requin“ med sit Folk i Lessedalen (Tistedalen?), dog have de nu vel retireret til Frederiksstad, som Kagg skal søge at indtage 18. Januar ytrer han til ham: „Jag fruchtar at sedan Recquin kan wara kommin till Fredrichstadh, eder da lärer möta större difficulteter än som om den orthen genast hade blifwit attaquerat eller berendh“. Frederiks-

  1. Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 145–50. N. Rigsregistr. XII. 415.
  2. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 200.