Omegnen. Senere anmodede flere af Officiererne, hvoriblandt Reichwein, om at marschere fra Kvartererne i Anfasterød og ind paa Indland, hvilket Jørgen Bjelke indvilgede. Da denne tidlig om Morgenen kom til Oddevald, fandt han Reichwein meget bekymret over at have tilraadet Indkvarteringen paa Indland; Stake havde nemlig faaet Succours, og de vare nu næsten omringede af Fienden. Jørgen Bjelke traf imidlertid Foranstaltninger og lovede Generalmajor Reichwein i den Oddevaldske Borgermesters Paahør at være før Stake i Venersborg, hvorhen Svenskerne da atter maatte retirere[1]. Flere Sammenstød forefaldt nu, tildels med heldigt Udfald for Nordmændene, der dog kort efter synes at have forladt Bahus Len, hvor et nyt Indfald atter fandt Sted om Høsten samme Aar, efter at Reichwein 8. Octbr. 1659 havde faaet Bestalling som Generalmajor[2].
11. Octbr. 1659 udgik et Kongebrev, dat. Nykjøbing (paa Falster), hvori Carl Gustav paalægger Landshøvdingen Harald Stake ikke at agte paa, hvad der fra Capitainen ved Bergs-Regimentet paa Vermlandsgrændsen er ham berettet 23. og 24. Septbr. om Istandsættelse og Brobygning paa den Vei, der fører fra Norge til Moraskandse, og at statholder Nils Trolle og General „Rechquin“ personlig have taget den i Øiesyn, da det er usandsynligt, at Fienden der vil tentere noget, men „mera will giöra een feinte at divertera Eder“; der skal navnlig tages Vare paa Elven mellem Venersborg og Götheborg, ligesom paa disse Byer selv[3].
Faa Dage efter, nemlig 14. Octbr., gjorde allerede
