som vare blevne sendte til Bergen, da Throndhjems Len overleveredes til Svenskerne; disse Tropper kom tilsøs fra Bergen til Throndhjem, og til dem havde endnu sluttet sig c. 300 Mand Nordlandske Soldater under Preben v. Ahnen. 1. Octbr. besatte en Del af Reichweins Tropper Stenbergene ved Throndhjem, og Byen var nu paa alle Sider omringet af Nordmændene.
Den Svenske Konge var snart bleven underrettet om den Fare, der truede hans Troppeafdeling i Throndhjem, og han udstedte i den nærmeste Tid derefter en Mængde Befalinger, sigtende til at skaffe den Undsætning fra Sverige. Imidlertid spildte Nordmændene ikke Tiden; Major Eilerik Jensen Wisborg sendtes til Værdalen, hvor de Svenske Tropper under oberstlieutenant Erik Drachenberg maatte vise sig, naar de vare komne over Fjeldet, og deres Fortrop blev her saa grundigt slagen tilbage af Eilerik Wisborg med c. 400 Mand i Begyndelsen af Octbr., at Drachenberg skyndsomst vendte om og derved paadrog sig Carl Gustavs store Vrede.
Antallet af Svenskernes Tropper i Throndhjem synes at have udgjort mellem 7 à 800 Mand med henved 40 Kanoner; samtlige Norske Beleirere have formentlig været henved 4000 i Tal, hvoraf dog en stor Del uøvede Bønder; Udfaldene fra Byen vare ikke mange, men Beskydningen fra Beleirernes Side var til sine Tider meget stærk, som det synes, mest mod Slutningen af Beleiringen, da Georg Reichwein efter Jørgen Bjelkes Befaling selv var ankommen derhen i sidste Halvdel af Novbr.; indtil da havde Reinhold v. Hoven havt Overbefalingen. Stor Sygelighed herskede baade i Byen og blandt Beleirerne; paa 3 Compagnier af Reichweins Afdeling omtales 140 syge. Denne synes ikke at have villet ofre noget paa et større Anfald, da han formentlig har anseet Overgivelsen
