Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/383

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

senere, efter Souverainitetens Indførelse udgivne, idet det bestemt udhæver den adledes Fortjenester baade i Krigen og ved andre Leiligheder, ligesom de tre Danebrogsfaner, der ere satte paa Hjelmen istedenfor den Gjentagelse af Armen med Vindrueklasen, han tidligere havde brugt, vistnok ogsaa sigter til hans militaire Meriter. Naar Løvverkets Farver angives til blaat og Guld, maa den væbnede Arm, hvis Farve ikke angives i Patentet, antages at være gylden. Nobilitationen har ellers den Mærkelighed, at den kun skulde gjælde hans ægte Børn og rette Afkom med den Frue, han da havde (ɔ: Inger Rytter, som han, selv 60 Aar gl., havde ægtet i Aaret 1653), hvorved hans Børn af tidligere Ægteskab altsaa ikke skulde medtages derunder. Da Sønnerne imidlertid bleve Officierer, opnaaede den længstlevende Rangadelskabet for 2 Generationer efter Forordn. af 11. Febr. 1679, og videre fortsattes ikke denne Linie.

28. Octbr. 1655 fik Statholder Gregers Krabbe kgl. Befaling at lade udbetale til Laurits Knudsen af Agershus Lens Skatter 100 Rdlr., som os elskl. Oberst Georg R. har afstaaet til ham af sin Besoldning[1]. – 6. Novbr. s. A. resolverer Statholderen, at Oberst Reichweins Bønder, saamange som give Havningspenge, maa være forskaanet for „denne Maaneds“ Vagt og Arbeide paa Fæstningen.

24. Decbr. 1655 afgik Statholder Gregers Krabbe ved Døden paa Agershus. Da han havde paataget sig at sørge for Completeringen af de to af oberst R.s Compagnier, der commanderedes af oberstlieutenant Fleischer og Capitain Frantz Hornes, forespørger R. fra Christiania 2. Februar 1656 hos Vincents Bildt til Nes, som da laa

  1. N. Rigsregistr. XI S. 410.