vigtigt Bidrag til hans egen Historie og et interessant krigshistorisk Aktstykke[1]. Det eneste, han beklager sig over, er Vanskeligheden ved efter Krigen at erholde sin Gage, der ofte kun betaltes med „Restsedler“, hvoraf man har „faaet nok og altfor mange“, en Skjebne, han dog deler med samtlige Officierer. Selv maa han aarlig forrente 5000 Rdlr., saa han høilig tiltrænger Penge, om han ikke „snart totaliter skal ruineres“.
26. Septbr. 1651 fik Statholderen Hr. Gregers Krabbe kgl. Befaling at høre oberst Reichweins Forklaring og afgive sin Erklæring til Kongens Cancelli i Anledning af Capitain Jost Brüggemands Klage over Obersten, for at Resolution derover kan afgives[2].
19. Februar 1652 paalægger Gregers Krabbe Oberst R. at commandere de udskrevne Soldater af Landfolket fra Heggen og Frøland samt Øvre og Nedre Romerige, tilsammen 200 Mand, at møde paa Agershus førstkommende Løverdag, medtagende 8 Dages Proviant. – 14. Marts paalægger Statholderen ham at sørge for Udskrivning i de Fogderier, hvor han ikke selv kan komme, navnlig til Completering efter dem, der ere gifte eller have fæstet Gaarde, da disse skulle løsgives. I denne Anledning forespørger R. sig 20. Marts om Forholdsregler, navnlig med Hensyn til Udskrivning af Herremænds Bønder og andre priviligerede, f. Ex. ved Bergverkerne, Kongens Sagbrug m. m., hvorpaa Statholderens Resolution afgives 22. Marts. – Samme Dag (20. Marts) udbeder oberst R. sig ogsaa Statholderens Resolution paa en Mængde forskjellige Punkter, navnlig med Hensyn
