ficierer, at den under sidste Herredage fastsatte Gage med Afskaffelse af Skydsfærd og Gaardes Udlæggelse ved nærmere overveielse har vist sig uhensigtsmæssig efter Landets Leilighed, hvorfor den i Capitulationerne angivne Gage skal forblive staaende, men med Indrømmelse af Friskyds, hvorhos Gaarde ville blive udlagte, naar Leilighed dertil gives. – Samme Dag fik oberst Reichwein gjennem Generalcommissairerne Statholderens Befaling til at afgive skriftlig Betænkning, angaaende hvorledes Forsvaret bedst burde ordnes langs Agershus Lens Grændse mod Sverige lige til Svinesund, og Mandskaberne af hans Regiment opsættes og indkaldes, da lignende Foranstaltninger skulde foregaa i Throndhjems Len efter Aftale mellem Lensherren Frederik Urne og oberst B. Cress. – Allerede 25. Marts afgiver R. fra Christiania sin udførlige Erklæring, idet han dog beklager, at han paa Grund af Tidens Korthed i Forhold til saa vigtige Sager ikke har kunnet gjøre det, som han havde ønsket. Han giver først en Betænkning om Regimentet i 14 Punkter og derpaa en lignende om „Grrændsernes Forsikring mod Sverige“ i 13 Afdelinger, hvori han navnlig omhandler Veie og Passer samt deres ødelæggelse og Forhugning eller Forsvar, tildels ved Anlæg af Befæstninger, saaledes ved Magnorbro, Vinger, Nes Kirke etc. Forholdet med Idre og Serna Sogne nævnes. – Paa alt dette giver saa Statholderen, der staar paa Reisen til Danmark, sine Resolutioner 27. Marts. Reichwein skal selv lade concipere en saadan Instrux og Ordre, som han anser nødvendig for Vedligeholdelsen af sin Autoritet og Commando. – Denne bliver derpaa udfærdiget under Statholderens Haand og Segl, dat. Agershus 29. Marts 1647, hvori det paalægges samtlige Indbyggere i Lenet at være Reichwein behjælpelige i de Foretagender, han til Landets Forsvar
