Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/355

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes Almue, og selv skal han reise „til og fra at forsikre alting“. Samme Dag skriver Sehested til Kongen, at Reichwein med 1000 Knegte og nogle Dragoner ligger digt for Skandsen (Morast) og haaber snart at tage den igjen efter den forræderske Overgivelse (ved Capitain Thomas Leon)[1].

Da Gunde Lange og G. Reichwein havde klaget over den Smaalenske Almues Uvillighed med Hensyn til Landvagten, paalægger Hannibal Sehested Kantsleren (Jens Bjelke) i Skrivelse, dat. Agershus 17. Juli 1645, at begive sig derned for at bringe den til Lydighed. – 24. Juli befaler han fra Kvistrum G. Reichwein at tage Capitain T. Leon med til Magnildbro (Magnor) og anvende ham i en desperat Attaque mod Fienden, om han sig dertil vil lade bruge, eller og lade ham deroppe halshugge og sætte Hovedet paa en Stage, andre til Exempel; dog at han bevogtes vel, saa han ikke overløber til Fienden. – 27. Juli faar oberst Bjelke, „forrige. Oberstlieutn.“ Reichwein og Major Wackerbart Paalæg om at levere rigtig Extract og Fortegnelse paa alle Leverancer til Statholderens Livregimente. – 8. August hedder det, at Reichwein ligger med sit Regiment paa Halden ved Svinesund og Vinger oppe mod Mora (Morast)[2]. – 21. August paalægger Statholderen fra Marstrand Oberst Reichwein, Taylor og Cress at holde sig stille paa sine Poster paa Grund af Vaabenstilstanden (13. August), men give flittig Agt, forhindre fiendtlige Indfald og underrette ham, om saadant sker. En lignende Ordre, dat. Bahus 23. August, udgik til Reichwein m. fl. fra Statholderen. – 29. August hedder det, at 800 Mand af

  1. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 486 ff., 490 ff. og 494. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 159.
  2. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 198, 204, 207 og 224