Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/349

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hans Compagni i Marts var over halvt og i Juli complet, da han fik sit Udlæg (160 Rd.) erstattet uden at begjære noget yderligere derfor af Obersten. Folkene laa nu i Christiania under hans forrige Lieutenant Frederik Pedersen, medens han selv stadig var paa Grændserne, undtagen naar der var Frygt for, at der skulde komme Skibe til Christiania, da han indfandt sig med 4 à 500 Mand. Hans „Tractament og Gage“ begyndte i Marts 1644[1].

Der er bevaret et Par Ordres fra dette Tidspunkt fra Statholder Hannibal Sehested; den første af disse er antagelig af 25. Marts 1644 og paalægger Krigscommissarius Nils Lange at beskedige Oberstlieutenanterne Cress og „Reichewiin“ med ham at overveie og erklære sig, hvorledes man bedst kan anstille Marschen til Magnede (ɔ: Magnor) Bro og videre ind i Sverige, enten med „Streif“ til Carlstad eller at ruinere det Bergverk, som ligger henimod Tolvmileskoven, eller marschere langs den Svenske Grændse gjennem Marker og forbi Vennern at komme til „vores Corpus“, som skal gaa „herfra“ (ɔ: Agershus) til Vigen gjennem Smaalenene, medens det andet sker „deroppe“. Der ønskes Specification over Marschordenen og Styrken, Artilleri og Munition, Proviant etc. for 3 Maaneder til 6000 Mand at logere i Vigen og ved Bahus samt Fourage til 1000 Heste etc.[2].

Den anden Ordre, der er dateret Agershus 29. Marts 1644, paalægger oberstlieutenant „Reichewiin“ strax imorgen tidlig at begive sig herifra (ɔ: Agershus) op til Edskov, hvor det Agershusiske Regiment ligger, og

  1. G. Reichweins ovennævnte Erklæring af 3. Mai 1651 (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132).
  2. Danske Rigsarchiv, „Norske Sager“ (før i Adelsbrevene fasc. 55 No. 42).