reiste Collegers Forretninger[1]. Tre Gange finde vi i Diplomer[2] saadanne Synoder nævnte i Stavanger, og det saa, at man maa antage, at de ere regelmæssigt afholdte. Disse tre kjendte Møder sees alle at have fundet Sted omkring Midten af Juni Maaned. De benævnes „Præstegilde“ eller almindeligt Præstemøde, og i det ene Brev tales om tredie Præstemøde-Dag. Da maa det i Regelen stille Stavanger have frembudt et mere end almindeligt Liv, og lidt større Handelsomsætning har formodentlig ogsaa fundet Sted.
Hvad iøvrigt Præsternes Liv angaar, vides Lidet. Ogsaa her er selvfølgelig Cølibatsloven tilsidst bleven indført, skjønt særlige Oplysninger herom for Stiftets Vedkommende savnes. Det er ogsaa egentlig kun for Bergens Stift, at man har noget mere detailleret Kundskab om den haarde Kamp, det kostede at faa denne unaturlige Lov efterlevet. Det var i Biskop Arnes Tid (1305–1314), at Kampen der stod. Fra Stavanger Stift sees, at i 1316 vare to uægte Sønner af en Præst i Volabu (Slidre) ætledede efter Fader og Moder[3]. I 1362 havde en Præst paa Fede (Kvinesdal) holdt sin Datters Bryllup og udbetalt hende fuld Medgift[4]. Fra Kvinesdal findes Exempel paa, at en Farbroder ætledede sin Broders, en Præsts, Datter og overdrog hende Jordegods[5]. Præstebørn omtales i det Hele hyppigt. I Gjerstad haves et (1707 optegnet) Sagn om en „Munkepræsts“ Følgekone,
- ↑ Forskrifterne for disse Møder, til hvilke man maatte medbringe sine Præsteklæder, ere, især for Erkestiftet, meget detaillerede og oplysende. Norges gl. Love III 265, 307 fgg.
- ↑ D. N. IV No. 538 (1387), II No. 694 (1429) og I No. 817 (1451).
- ↑ D. N. I No. 148.
- ↑ D. N. II No. 367.
- ↑ Min Krønike om Kvinesdal, S. 14.
