sund. Nedlagt er derimod Sognekirken paa Nomeland i Valle (Setersdalen)[1]. I samme Præstegjeld omtaler Sagnet en fordums Kirke paa „Kirkeholmen“ i Findalen (ubeboet Strækning ved Nidelvens Kilder)[2].
I Provstierne Arendal samt Østre- og Vestre-Nedenes ere naturligviis Bykirkerne i Lillesand, Grimstad, Arendal, Barbo, Tvedestrand og Risør af nyere Oprindelse. Det samme er Tilfældet med Landskirkerne Mykland, Stokke, ytre Søndeled, samt Capellerne Færvik og Nedenesengene. Paa Hiisøen var der i den catholske Tid en Kirke, der siden nedlagdes, men i vor Tid er fornyet.
I Valders ere i vor Tid nye Kirker kun tilkomne i „Bægnadalen“ og Nordre Etnedal, hvorimod mange i Middelalderen existerende Kirker ere nedlagte, nemlig: Søhuus i Skrautvaal (Kraft, 2 Udg. II. 81), Mo i vestre Slidre, Øde sammesteds (det er denne Kirke, hvis Sogn kaldtes Sollabu; den nedlagdes 1747. D. N. I. p. 272. II p. 280. I p. 131. VIII p. 408. X. p. 51. Røde Bog 277), Fyrstraa ligesaa i vestre Slidre (D. N. IV. p. 75–76, men der urigtig localiseret) samt endelig den bekjendte Thomaskirke paa Filefjeld. Hertil kommer maaskee yderligere: Li i Østre Slidre (Dietrichson om Stavekirkerne S. 310), Bro i Vang (Norske Regnskaber og Jordebøger I. 153), Alstad i Østre Slidre (Budstikken III). I Hallingdal fandtes alle nu existerende Kirker allerede i Middelalderen, samt desuden to siden nedlagte: paa Gulsvik ved Krøderens nordlige Ende og (ifølge Wiel) paa Hovdegaard i Aal.
