Byens store Park. Denne Kirke havde sin Menighed udenfor Byen, nemlig det Sogn, der efter Reformationen vedblev at kaldes Frue Sogn og var henlagt under Domkirken, lige indtil Hetlands Kirke og Sognekald oprettedes 1848. Kirken var vistnok meget ældre end Slutningen af det trettende Aarhundrede, da den, saavidt vides, for første Gang nævnes (i Gaute den ældre af Tolgas Testamente)[1]. Af Præster her kjendes kun to, en Vicarius 1345 (vistnok for en Kannik) og en Capellan 1522[2]. For Mariakirken blev der 1434 givet et Afladsbrev[3] i Vordingborg under det store Rigsmøde der, hvorfor Brevet udstedtes af Erkebisperne af Nidaros og Lund og hele ni andre norske og danske Biskopper efter Begjæring af den tilstedeværende Stavangerbiskop.
Olafs Kirke var, som vi siden skulle høre, oprindelig en Deel af et Kloster. Den laa paa den flade Plads under Olafskleven, hvor der i forrige Aarhundrede indrettedes Fattigkirkegaard, og hvor nu det Kiellandske Familiegravsted findes. Efter dette Klosters Ophævelse i anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede tilhørte Kirken og Grundene det nye Utsteins Kloster, hvilket de fulgte selv efter dets Secularisation; dog havde Abbeden allerede 1530 solgt en af dem[4]. Endnu 1783 betalte Domkirken til Klostret en aarlig Afgift af 1 Rdl. 2 ß, hvilket i Regnskabet kaldtes St. Olufs Grundeleie af de Fattiges Kirkegaard[5]. Kirken betjentes idetmindste 1298 af Munke fra Utstein[6], og muligens kan denne Kirke
