Abbedissens og Confessorens faderlige og gavnlige Irettesættelser med Taalmodighed og Ydmyghed i Eders Regels sande Underkastelse og foragter ingenlunde Revselsens Riis. I vide jo godt nok, at ifølge Ordensregelen er Abbedissen Eders Alles Herskerinde og Hoved, Eders Alles Moder, og raadig over alle Klostrets Eiendele og Indtægter. – – Skrevet i Stavanger Søndagen Lætare i Herrens Aar 1441, i det trettende efter vor Indvielse.
(Efterskrift). Hvis I have Noget at svare, da lader Svaret komme snart. Kjæreste Klostermænd, modtager vor Velsignelse. Vore biskoppelige Indkomster af hele Valdres skjænke vi herefter Gud og Eder, at I kunne hæve dem alle, indtil vi maatte kalde dem tilbage, saaledes som Hr. I., Eders Confessor, nærmere vil forklare Eder. Vi sende Eder ogsaa som et ringe Bidrag til Eders Bordhold to Kasser Fisk og vor Biskopstiender af Hvitingsø. Glemmer ikke Opførelsen af det Capel, som skal bygges der, at ikke Bønderne skulle knurre derover og blive opsætsige mod Eder og Os. Ligesaa skjænke og forære vi Eder, hellige Frelserens Orden, til Brødrenes behagelige Brug en Bog om Laster og Dyder, forat deres Samtale skal flyde desto lettere og bringe Frugt til Guds Ære“[1].
Dette er af den Art Breve, man yderst sjelden støder paa mellem Middelalderens Documenter, der næsten altid kun ere rene Forretningsbreve. Den store Gave, hele Indtægten af Valdres, vidner om stor Kjærlighed hos Giveren. Til nærmere Oplysning skal tilføies, at Klostret
- ↑ Dette mærkelige Brev, for hvis Meddelelse jeg takker Hr. Kammerherre Silfverstolpe i Stockholm, findes i Upsala Univ. Bibl. og vil i sin Tid blive optaget i det norske Diplomatarium. Jeg var bleven opmærksom paa Brevets Tilværelse derved, at Benzelius i sin Udgave af Diarium Vadstenense (p. 234–35) havde citeret et Brev fra Audun »ad Vadstenenses«; dette viste sig dog at være en Feiltagelse.
