Atter i 1434 var Audun tilstede i Vordingborg i
det store Rigsmøde, hvor saa mange Forhandlinger fandt
Sted, og som tilsidst forstyrredes ved Underretningen om
Engelbrekts Opstand i Sverige. I Vordingborg var der
Biskopper nok tilstede, tilsammen hele 12 fra de nordiske
Riger foruden et Par tydske. Det var ogsaa en for
Kirken kritisk Tid, thi Baselerconciliet havde forlængst
slaaet ind paa den radikale opposition mod Pave Eugenius
IV, der siden medførte et nyt Schisma. Senere
ud paa Aaret finde vi Audun i Kjøbenhavn hos den betrængte
Konge sammen med alle sine norske Colleger.
I det følgende Aar gjorde Erkebiskop Aslak et Forsøg paa at gjenoplive de siden 1352 forglemte Provincialconcilier for den norske Kirke. Han tillyste et saadant til Bergen 1435, men ingen anden Biskop mødte. I 1436 holdtes et bedre besøgt Concilium i Oslo, og mellem de her mødende Biskopper var ogsaa Audun. Samme Aar deeltog han i Oslo i Forhandlingerne i Anledning af Amund Sigurdssøns Opstand og i 1438 sammesteds i Forhandlingerne om Halvard Graatops Uroligheder.
I 1438 havde han og Hr. Endride Erlendssøn i Forening sendt et Handelsskib til Stettin; men dette blev paa Hjemreisen beslaglagt i Wolgast af Hertug Wartislaw af Pommern. En saadan Handling fra denne Fyrstes Side er paafaldende, men man kan maaskee tænke sig, at Wartislaw har anseet alle Kong Eriks Undersaatter paa den Tid som oprørere mod Kongen, hvad dog ganske vist netop Nordmændene ikke vare. At de norske Henvendelser til Stettin og andre pommerske Byers Ma- gistrater om Bistand til .at faa Skib og Ladning tilbage har frugtet, er saameget mindre sandsynligt, som Brevet siden var i en dansk Mands Besiddelse og vel altsaa neppe nogensinde er naaet frem[1].
- ↑ D. N. VII. No. 409.
