Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
46
LORENS BERG.


Efter et skattemandtal fra 1645 eiede byens borgerskab jordegods til en skyldværdi af 150–60 skpd. tunge. De største af jordeierne boede i selve Tønsberg. Mest formuende var:

Borgermester Ivar Nilssøns enke 76 skpd. t.
Ambjørn Lauritssøn (Falk) 21 -
Jens Ingvordssøn 15 -
Borgermester Anders Madssøn 12 -

Af disse maa Ivar Nilssøn have grundlagt formuen i de første aartier af 1600-tallet (han var jo død før 1624). Men enken synes at have mer end tredoblet den efter hans død. Ambjørn Lauritssøn tilhørte den bekjendte Falk-slegt, hvoraf en gren slog sig ned ved Risør[1]. Han drev trælasthandel i stor maalestok, laante kronen penge i krigsaarene og fik herfor jordegods i pant. Ved sin død 1657 efterlod han sig en formue paa 70 000 rdl.

Men den veldigste spurt paa trælasttrafikens græsgange kom dog den Tønsberg-borger til at gjøre, som i 1645 endnu staar som en beskeden nr. 4: borgermester Anders Madssøn, en indvandret sønderjyde. Ved sin død 25 aar efter var han Vestfolds uden sammenligning rigeste mand. Bare af jordegods eiede han da omkring 325 skpd. tunge – altsaa langt mer alene end alle Tønsbergs borgere tilsammen i 1650. Havde disse jordegodsmasser ligget samlet omkring Tønsberg by, vilde de udgjort et par prestegjæld eller omtrent svaret til det gamle Slagen skibrede[2].

I vort tversnit af jordfordelingen i Tønsberg len 1650 staar byborgerne med sine 12 % endnu lavest blandt jorddrotterne. Men de har – for at benytte et militær-

  1. S. H. Finne-Grønn: Falck’erne af Tønsberg og Risør (Personalhist. tidsskr. 4. række, IV bind).
  2. Se en udførlig omtale af Anders Madssøn i min bog om Andebu, s. 316–340.