Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu/397

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
391
SMAASTYKKER.


Beskrivelse
over Fiendens Ankomst, Forhold og Afreise til, paa og fra
Røros samt Udmarsch over Bukhammeren til Tydalen
og Handøl 1718.
December 21de

kom han til Pladsen Kl. 1½ Eftermiddag, efter nøieste Gisning 300 Mand sterk, da jeg lod min Tjener Iver strax fare til Byen for at give Raport; torde ej skrive, saasom det var at befrygte, at han af Fienden kunde blive optagen; af disse fik jeg[1] til Inqvartering en Major, en Kornet med sine Tjenere og 30 Gemene, alle med deres Heste, som jeg til anden Dags Middag maatte foere og forsyne, til de kom til at fouragere. En liden Stund efter de første var komne, kom en Trop til omtrent 100 Mand, saa han da overalt var at regne for 400 Mand.

Den 22de

Om Morgenen tidlig gav Directeuren[2] tilkjende, at han om Aftenen havde bekjendt Kobberen[3], paa det vi andre, ifald vi derefter blev tilspurgt, det ej skulde nægte, saasom det før var aftalt, at vi eenstemmende skulde sige, at Kobberen var gjennem Selboe kommen til Byen, og at Folkene som førte det til Gruven og kastede det ned i en afsides gl. Orter, som stod fuld af Vand, skulde være af Vejen, medens Fienden var her. Directeuren fik derpaa en skriftlig Ordre til at aabenbare baade Kobberet og alle andre Materialier, denne jeg for hannem samme Aften besvarede, mig selv til liden Baade, som herefter forklares. Denne Dag fouragerede de paa de nærmeste Steder her omkring.

Den 23de

Greb de videre om sig med at fouragere og reiste Ritmester Conau med 50 à 60 Mand herfra sønder paa, saasom de havde fornummet, at Skiløbere sønder der fra var ivente.

  1. Bredal boede i Bergskrivergaarden.
  2. Theodorus Bergman, Direktør for Kobberværket 1699–1719.
  3. Jfr. S. 395. Note 2.