20 Oct. Ved Svinesund haver Bahuuslen Ende, som tilforn
udi C. 4. Tid tilhørte Norge, fra Svinesund begynder
nu Norge, og en halv Miil fra Elven (!) ligger Fosby, der
blev vi om Natten. Her begyndte jeg at betjene mig min
hele Reise af høibaarne Hr. Statholder Guldenlews Pas og
hjalp Capitain Emhus med den ene Hest til Christiania.
21 Oct. til Sannesund. 22 Oct. reiste vi derfra, en Fjerding
derfra er Gammelby[1], og lidt derfra ligger Elven Sarp (!).
Vi roede Elven opad til Lillehol, som er to store Miil, og roede
paa samme den ganske Dag, drog ind til den gamle Foged,
Hr. Jens Bjering, en smuk gammel Mand.
24. til Christiania logerede hos Kobberslagerens Enke. Endda var Skibet ei kommet, som mit Tøi var med. Her gjorde jeg min Opvartning hos min gamle fromme Herre, Hr. Just Høg, som jeg tjente, da han var Ambassadeur. Lod ham nu see mit Kongebrev, i det samme kom Fruen ind. Da sagde han: „Hjerte, kjender du denne Person?“ Hun sagde: „Ansigtet kjender jeg.“ Da nævnte han mit Navn og sagde: „Han skal nu være Sorenskriver udi Throndhjems Stift i Ørkedals Fogderi.“ Hun sagde: „Javist kjender jeg ham nu, vor Herre give Eder Lykke.“ Saa tog den smukke Herre mig alene bort til et Vindue, gav mig et Glas Aqvavit og spurgte mig Adskilligt, saa og særlig om Mons. Borch, som paa den store Ambassade havde været hans Legationssecretaire og siden min Herre Guldenlews Hovmester, samt Cancelliraad og Envoyé i Holland, om hans Vanlykke og Forseelse, hvorom han af Ingen kunde faa ret Videnskab, hvorfor samme Dignitet og Charge (sic). Derom gav jeg ham grundelig Underretning udi Alt, saa at han forundred sig. Hvornæst, da jeg vilde tage Afsked, sagde hans Ex-
- ↑ Sarpsborgs Ruiner.
