Naar man nutildags kommer til Færøerne, endog for et ganske kort Ophold som paa Gjennemreise til Island, vil den Reisende i Regelen faa høre Fortællinger om to af Færøernes Nationalhelte, Sigmund Brestessøn og Kong Sverre, maaske ogsaa om den bolde Sørøver Magnus Heinessøn; men ialfald vil man høre om Kong Sverre, thi hans Ungdom er knyttet til Kirkebø, som alle Reisende passerer forbi paa Reisen nordover. Den, der er noget bevandret i Litteraturen om Færøerne, vil da ikke undlade at lægge Mærke til, at Rangforordningen mellem disse Nationalhelte har forandret sig i Tidernes Løb: de tidligere Forfattere har fornemmelig dvælet ved Sigmund Brestessøn og Magnus Heinessøn, medens Kong Sverre kun kjendtes fra norske Kilder; men nu er ialfald Magnus Heinessøn ganske traadt i Skygge for Kong Sverre, hvis Ungdomshistorie fortælles meget detaljeret, og derved har ogsaa hans Ungdomshjem Kirkebø opnaaet en ny Berømmelse. Og selv om denne tildels kun skriver sig fra, at Kirkebø med sine fremtrædende Kirkeruiner maa falde alle Reisende i Øinene og saaledes blive Gjenstand for Omtale, skyldes dog dens Berømmelse mere en enkelt Mand; Presten Schrøter.
