end at de formedelst Paabud dertil anstrenges; – ei paatvivlende, at Enhver jo sit eget Bedste t Agt haver.“
Efter disse meget strenge advarsler var der naturligvis en hel del, som fandt det rigtigst straks at betale den af dem forlangte sum, enten i Kjøbenhavn eller i Norge, og flere af disse viste sig endog i den grad imødekommende, at de ikke forlangte noget underpant. Disse fik under 17 og 31 Juli takkeskrivelser fra rentekammeret. Samtidig sendte dette ogsaa nye formaninger til dem, som kun havde erklæret sig villige til at betale en del af den sum, der var forlangt af dem, om at de fik se til at betale det hele. I de samme dage kom der til de oprindelige tvungne långivere endnu en del nye, til hvem der under 15 Juli udgik en lignende opfordring efter følgende
Fortegnelse paa de bemidlede Betjente og Undersaatter i Norge, som de Deputerede ved Finanserne om Forskud af efterskrevne Qvantum til Armaturen og Krigsrustningen udi Norge efter Hans Kongl. Majts. allernaadigste Befaling dennem med denne Post den 15 Juli Ao. 1700 notificerer:
Zacharias Gran, Borger, 400 Rdl. Emmiche Jørgensen 200. Lorentz Eberhardt 200. Søren Lauridsen 200. Laurids Christensen 300. Mads Truelsen, Raadmand, 200. Apotheker Johan Jacob Wilster 200. Rector Eilert Hirnklow 200. Oberst Lieutenant Molch 1000. Stiftskriver Rasmus Broholm 300. Controlleur Peder Friis 300. – 3,500 Rdl.
Magr. Hans Angel 1000 Rdl. Otto von Cappelen, Borger, 300. Niels Iversen, Borger, 300. Mathias Heiberg, Controlleur, 400. Peder Kofoed, Toldbetjent, 200. Hans Emitz, Vejer og Maaler, 200. – 2,400 Rdl.
Peder Weielbye, Controlleur, 200 Rdl. Magr. Lars Bagge paa Vaale i Jarlsbergs Grevskab 300. – 500 Rdl.
