Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/559

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
519
SMAASTYKKER.
10.
Oplysninger om formuesforholdene i det søndenfjeldske Norge år 1700.

I Norske samlinger, II, s. 470 flg. har Lange meddelt oplysninger om den i 1676 påbudne krigsstyr, der navnlig er af interesse, forsåvidt man deraf lærer at kende navnene på den tids mest formuende folk. Et bidrag til kendskaben om lignende forhold fire og tyve år senere findes i rentekamerets søndenfjeldske kontors kopibog for 1700 (sign. no. 15) i rigsarkivet, hvor der fol. 186 b flg. er indtaget en liste over de personer i det søndenfjeldske (derunder også indbefattet hele Stavanger amt), som da ansåes for de mest velstående, og som i den anledning under 5 Juni 1700 ved en række skrivelser fra rentekammeret (indtagne smstds. fol. 184 b flg.) opfordredes til at yde kongen forstrækning under den da udbrudte krig med Sverige, der havde foranlediget „uforbigjængelige Omkostninger og Udgifter, som for Kongeriget Norge i Særdeleshed gjøres og holdes maa“, og hvortil den tidligere pålagte kontribution ikke havde været tilstrækkelig, uagtet kongen dertil ogsaa havde anvendt sine „egne Domainer, Told og Indkomster“. „Af en ret Kongl. Omhu og faderlig Omsorg for sine kjære og troe Undersaatter og den gemene Almues Velstands Erholdelse“ havde imidlertid kongen under disse forhold ikke villet gribe til det sædvanlige middel med at påbyde „Dagskatten eller Krigsstyren, Familie-, Landehjælpskatten og andre deslige Skatter“, men i det sted „for det første heller haver villet gribe sig selv an og udsætte hvis Gods og andet Deres Kongl. Maj. eier for at bringe Penge til saadanne pressante Udgifter tilveie, end at paalægge Almuen for iaar noget Videre, end paabudt er“. Af denne grund opfordredes nu alle, som antoges at have råd dertil, til at yde en forstrækning af rede penge til krigens førelse, hvorom det derhos forsikredes, at det var kongens „allernaadigste Villie, at samme Laan og Forstrækning alene til Deres Kongerige Norge og dets troe Undersaatters Værn og Frelse skal emplogeres og der forbliver“. De, som nu vare villige til at yde den således forlangte forstrækning, skulde selv kunne indgive forslag om, hvad de ønskede „til Underpant og Forsikring“, hvortil dog ikke det til underholdning af officerer, ryttere og dragoner ud-