Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/529

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

havde været Lieutenant i russisk Sø-Tjeneste, til at tegne og stikke ud Sø-Karter for sig, havde jeg dagligen Rapport om en stor Deel af, hvad der blev handlet, hvoraf jeg kunde slutte, at der var et Dessein for paa den nordiske Part af Norge, hvilket alt Tid efter anden blev ved Journal Deres Kongl. Majestæt allernaadigst (sic) rapporteret.

Udi Januarii Maaned 1723 fik jeg Underretning, at Generalmajor Cojet, som corresponderede med den russiske Minister, Baron Ostermann, og med den holstenske Minister, som var i Hamburg, Geheimeraad Clausenheim, vilde tilligemed Poul Juel afgaa til Rusland, og Postdagen, som var Dagen derefter, afsendte deres sidste Breve, hvilket da jeg Deres Kongl. Majestæt allerunderdanigst rapporterede til Valløe, hvor Herskabet var, blev paa Posthuset interciperet Generalmajor Cojets, Major Horlings og Poul Juels Memorialer til Czaren og Hertzogen af Holsten, hvoraf man erfarede, at den Expedition paa den nordiske Part af Norge skulde skee til Faveur af Hertzogen af Holsten og ham endogsaa gjordes Forhaabning om ganske Norges Occupation, hvortil han blev af de ovenmeldte gratuleret. Det Project, som Poul Juels Memorial til Czaren meldede om, at tjene for den Expedition, hvortil alle raadde at maatte begyndes med i samme Aar, hvilket man fornam at være med Posten forhen afgangen (sic).

Efterat bemeldte 3de Personer vare blevne arresterede, har man om det ommeldte Projects Indhold ved Persvasioner, Tilsagn om Pardon og Kongl. Naade og derefter ved adskillige Grader af Tortur ikke kunnet bringe Poul Juel til noget efterretteligt at udsige. Men da han var i Slots-Vagten arresteret og nøie observeret, havde han dog fundet Leilighed til at faa i Kongens Haand en Memorial (uden at man veed endnu, paa hvad Maade), hvilken da den blev sendt til Commissionen, hvoraf jeg var en, fandt man, at han bad om Relaxion af sin Arrest og med en temeraire Assurance forsikrede, at hvis det ikke skede, vilde han med fremmed Magt snart blive sat paa fri Fod.

Udi saadan hans daarlige Tanke vedblev han og vilde om det projecterede Intet aabenbare. Men af Generalmajor Cojet, som ikke vidste ved Begyndelsen af Examinationen, at hans originale Breve og vare interciperede, og derfor i alle Maader detesterede Poul Juels Utroskab og (sic), fik man i Commissionen at vide, at der var af Poul Juel projecteret, at Russerne skulde lade deres Flaade udløbe i