Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/518

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
SMAASTYKKER.
1.
En Levning af den ældste Bog i den norrøne Litteratur.

I det arnamagnæanske Haandskrift No. 415 qv., der indeholder en Række historisk-geografiske Samlinger og er skrevet af en islandsk sekretær hos Hr. Hauk Erlendssøn, staar efter Hauks Annaler (der ender 1313) og Bisperækkerne for Nidaros Provins (der ender 1312 eller 13) en kort Opregning af Fylkerne i Norge, der turde være Opmærksomhed værd. Den lyder saa (efter Langebeks Scriptores VI, 621):

Provinciæ Norvegiæ: Hreina (ɔ: Hræna) fylki. Vingulmork. Vestfold. Egda fylki. Rygia fylki. Haurda fylki. Sygna fylki. Firda fylki. Svnmæra fylki. Ravmdæla fylki. Strindæla fylki. Nordmæra fylki. Orkndæla fylki. Gavldæla fylki. Strindæla fylki. Stiorndæla fylki. Skavna fylki. Verdæla fylki. Sparbyggia fylki. Eyna fylki. Navmdæla fylki. Haleygia fylki. Rauma riki. Hringa riki. Heinmork. Gudbranzdalir. 25.

Efter Sammenhængen, hvori dette Fylkestal forekommer, skulde man være fristet til at antage, at det tilhører samme Tidspunkt som Annalerne og Bisperækkerne, altsaa ved 1313. Men til denne Tid passer det ikke; vi ved nemlig, at der efterhaanden paa Østlandet var foregaaet adskillig Forandring i Fylkesinddelingen, og allerede Kong Magnus’s Testament viser, at i 1277 var Fylkesinddelingen i Viken paa Veien til at blive fortrængt af Sysselinddelingen, ligesom den jo efterhaanden blev det over hele Landet. Men dette Hauks Fylkestal er endnu ældre; i Viken regner han nemlig kun 3 Fylker: Hrænafylke, Vingulmark og Vestfold (ikke Grenafylke), og dette er det Tal,