sine Vagtmænd „op paa Fjeldet“ fra Steinavaag; dette Fjeld er den bekjendte „Sukkertop“ paa Hessøen. Derfra ser de Skibene seile sydover forbi Bjørnøer, der nemlig ikke kan sees fra Stenvaagen formedelst de mellemliggende Smaaøer. Da Olav faar Melding herom, drager han ud af Havnen; i dette Øieblik kom Thrøndernes 35 skibe frem forbi Thrjots-hverf, nu Kvervet, den vestligste spids af Ellingsøen. Olav havde altsaa ingen anden Udvei end at drage gjennem Borgensund ind i selve Søndmørsfjorden, og denne Led angives i Brudstykket nøiagtigt ved Navnene Nyrfi (Nørve ved Nørvesund), Hundsver (nogle smaa Øer lidt vestenfor Borgund), Vegsund (mellem Oxenø og Sulø), Skot (ved Udløbet af Slyngstadfjord) og Tóðarfjörðr (Tafjord). Brudstykket har allerede ovenfor nævnt, at Aslak Fitjaskalle var fra Steinavaag draget ind til Borgund (det er den samme Udtryksmaade, som endnu bruges paa Søndmøre om Seilads fra Aalesund indover Fjorden), her blev han dræbt, og hans Mænd bragte denne Tidende til Kongen, da han efterat have passeret Hundsver kommer lige ud for (jamgængt) Borgund; ogsaa disse Punkters indbyrdes Beliggenhed har den stedskjendte Forfatter havt Rede paa. Det samme vil vi finde igjen i Reisen opad Valdalen. „Olaf gik af sine skibe i Valdalen og satte dem der op; siden satte han sit Landtælt paa Øren, der som hedder Sullt; der er fagre Sletter, og der paa Øren lod Kongen reise et fagert Kors; paa Mo boede en Bonde, som hed Bruse, han var den mægtigste Bonde i Dalen; siden kom Bruse ned til Kongen, og mange Bønder med ham, og modtog ham vel“ osv. Naar man lander yderst ude i Valdalen, ser man paa østre Side af Elven en lav, flad slette (Syltevoldene), midt paa denne Gaarden Sylte med Sylte Kirke, lige nedenfor en brat, skovbevoxet Bakke; denne og Sletten
