„bratte Hamre“. Gamle flygtede ned paa Fladen søndenfor Bjerget, og her i Fjæren staar den sidste Kamp, hvor Egil og Gamle falder. Egil blev begravet, hvor han faldt, „og høie Bautastene staar ved hans Haug“, og her blev over de faldne opkastet Hauge med Jord og Sten, „og disse Hauge sees endnu søndenfor Frædarberget“. Ved Siden af Klarheden i denne Beskrivelse falder dog i lige saa høj Grad dens Feil i Øjnene. Skrubhaugen, der er det eneste Sted, hvor Bagholdet kunde lægges, er ikke „lang og temmelig lav“, men en høj, rund Bakke, der i Grunden er det mest fremtrædende Punkt i Landskabet og ikke stort lavere end Freiberget. Og Kompasstregerne er urigtigt anbragte: Sletten ligger ikke i Nord, men i Nordost for Freiberget, Halsen ikke i Vest, men i Nordvest, og Fjæren ikke i Syd, men i sydvest for Bjerget; det er, ligesom det hele er dreiet 45° til højre, idet de indbyrdes Forhold er rigtige. Hvorledes skal man forklare disse Feil, naar iøvrigt Beskrivelsen er saa detaljeret og saa fuldstændig rigtig? Man kan ikke godt antage, at Snorre har været iland paa Øen og selv har vandret omkring paa Rastarkalv og passeret over Brekken eller Halsen; thi da maatte ban dog have iagttaget, at Brekken ikke var lang, og tillige have orienteret sig bedre. Jeg vil fremsætte en Forklaring, som ialfald tilfredsstiller mig, da jeg ogsaa engang har faaet det samme Indtryk af Brekken. Naar man nemlig staar nede paa stranden ved Prestegaardens Nøst og ser tilbage op imod Freiberget og Skrubhaugen, ser Skrubbaugen betydelig lavere ud end Freiberget, og i Forbindelse med de smaa Ujevnheder mellem den og Sletten tager den sig virkelig ud som en lang, ikke videre høj Bakke. Jeg mener altsaa, at Snorre ikke har været i Land paa Frædø, men har seilet forbi Kysten og derved gjort denne Observation om Skrubhaugen, ligesom han i Fjæren har seet Haugerne og Bautastenene. Det bliver da ogsaa
