I min Bog „om Snorre Sturl. Historieskrivning“ har jeg tegnet et Kart over Frædøens sydligste Del og det omliggende Farvand for at anskueliggjøre, hvorledes Snorres Skildring af Slaget paa Rastarkalv hviler paa et Studium af Lokalforholdene. Dette Kart lider imidlertid af flere Feil, fordi jeg urigtigt har kombineret Klüwers Opgifter med et Kart, jeg havde tegnet i den geografiske Opmaaling. Ved i sommer at opholde mig paa Stedet har jeg faaet rigtigere Forstaaelse af Stedsforholdene og tillige, som jeg haaber, en rigtigere Opfatning af, hvorledes Beretningerne om Slaget er blevne til.
Om man paa Frædøen fra Gaarden Bolgen paa Nordsiden af Øen (lige overfor Christiansund) følger Landeveien mod syd opover Bolgeidet østenfor øens høieste Top Freikollen (1910´), vil man, strax efterat man har passeret Vandskillet, se foran sig to ikke ganske lave, runde Hauger, mellem hvilke Veien gaar mod Syd; det er den vestligste af disse, jeg urigtigt paa mit Kart har antaget for „Skrubhaugen“. Søndenfor disse Hauger strækker sig en næsten ganske flad, temmelig myrlendt slette med Helding østover; mod Øst er Udsigten ganske aaben til Aspøens Aaser paa den anden Side af Salaupfjorden, mod sydøst hæver sig som fremspringende Punkter i Horizonten først en Jordhaug (Skrubhaugen) og længer mod Syd lige ovenfor Kirken en lav Aas, Freihaugen eller Kirkehaugen; lige vestenfor Freihaugen er Udsigten aaben til de søndenfor liggende Øer, men længer mod Vest hæver sig atter smaa Aaser, hvoraf den østligste, Staurberghaugen, er omtrent lige saa høj som Freihaugen. Hvis man, efter at have orienteret sig her, følger Landeveien over sletten mod sydost mellem Skrubhaugen og Staurberghaugen, kommer man til Gaarden Øvre
