Slaget hverken omtaler Primsignd, Thorgerd eller Ofringen, medens Snorre dog i et Tillæg beretter, at der fandtes et Sagn om, at Haakon Jarl „til sigrs sér“ havde ofret sin Søn, og at derefter kom Uveiret og Mandfaldet paa Jomsvikingernes Side; endvidere, at efter disse Bonden Ulv ikke nævner Hjørungavaag som Haakon Jarls Opholdssted, men „Alm under Hamren“ (Fagrskinna) eller í Elftrum (Noregs Konungatal) eller Hjörundarfjörðr (Heimskringla). Endelig bar Snorre kjendt 2 samtidige Skalde, efter hvis Vink han omarbeider sin Fremstilling: Thord Kolbeinssen beretter nemlig i en Drápa til Erik Jarl, at det var denne, som bragte Faderen Bud om Faren og fik ham til at ruste sig, og Eyvind Skaldespilder siger, at Haakon drog ud mod Vikingerne søndenfra, hvilket Snorre forstod saa, at Haakon Jarl ligger i Halkelsvik (i Volden) og der faar høre, at Jomsvikingerne have landet paa Udsiden af Höð, og derfor drager nord gjennem Vartdalsfjorden for at søge dem: medens Jomsvikingerne drager nordenom Höð og Haakon Jarl kommer forbi Hjøringnæsset, støder de uformodet paa hinanden udenfor Hjørungavaag. Det kan tillige mærkes, at den geografiske Beskrivelse af Vaagen og dens omgivelser ikke findes i Kongesagaerne.
Førend vi undersøger Sagaens geografiske Fremstilling, skal vi søge at fastslaa dens Stedsnavne. Ønavnet Höð (Gen. Haðar) findes ikke længer, men et Minde derom lever i Øens nuværende Navn Hareidland; den har nemlig faaet sit nyere Navn efter det store Hareid, som strækker sig tværs over Øen fra Hareid Sogn til Ulfstensbygden. Hareid kaldes i Erkebiskop Aslaks Jordebog Hadareid, altsaa Eidet paa Höd. Efter Munch bestod Øen af 2 Skibreder, Ulfsteins og Hadareids Skibrede, og det var muligvis Tilfælde
