I et foregaaende Hefte har jeg gjort opmærksom paa den særegenhed i Snorre Sturlassøns Fremstilling af den norske Kongesaga, at han for at belyse de historiske Begivenheder ofte tilføier oplysende geografiske Bemærkninger, som man kan se han har skaffet sig under sin Reise i Norge og Sverige 1218–20 enten ved selvstændige Studier paa Stederne eller ved Efterspørgsel hos stedskjendte Hjemmelsmænd[1]. Jeg har i Sommer paa en Reise, foretaget med offentligt Stipendium, havt Anledning til at studere dette Forhold nøiere og skal her fremstille mine Resultater. Det vil vise sig, at Snorre har – hvad man kunde vente – vist mere geografisk Interesse end Kundskaber. Idet jeg over- alt søger at efterspore, hvad Snorre har faat fra sine Forgjængere, og hvad han selv har bragt ind af nyt Stof, skal jeg søge at paavise, hvad han selv har seet, hvad han har lært af andre, og hvorledes han ofte er kommet til at tage feil; jeg vil ogsaa komme til at nævne, at han ikke er den eneste blandt de islandske historiske Forfattere, som har gjort geografiske Iagttagelser i Norge til de historiske Fremstillinger. Under Studiet af stedsforholdene kommer jeg til at inddraeg
- ↑ Hist. Tidsskr. IV. S. 123–24.
