Fraværende lade daglig deres Forfald melde for Præsidenten.
Tirsdag 14de April. Forelæst Takke-Adressen til Regenten, forfattet af Sverdrup, simpel, kort og anstændig for begge Parter. Forslag til Valg af en Kommittee til at forfatte Grundsætningerne for Statsformen – snart antaget, det forstaar sig, men uventede Debatter om Smaating reiste sig – Mennesket vil forsøge sig –. Iblandt Snik-Snakkere reiste sig Wergeland med en kjendelig studeret Tale, der retteligere havde passet til Fremsigelse i Kommitteen den forrige Dag. Her kom den baade for tidlig og for sildig. Desaarsag taug alle, indtil Slutningen af Talen, der aandede lidt Impertinents. Ikke utydeligen tilkjendegaves, at Prindsen havde anmasset sig Folkets Rettighed ved den Samling, han havde paa Eidsvold forinden Reisen til Throndhjem og derefter. At en Mand, i hans Stilling, søger Forstandiges Raad, kan dog vel ikke lastes. Opponenten erklærede sit Udsagn som i hans Konstituenters Navn. Som fra een Mund lød det Svar: Fædrelandet i Fare ligner skibet i Storm; forladt af den Øverste, griber den Næste til Roret. Nu reiste sig ogsaa Sverdrup: „Jeg var nærværende ved den paaankede Samling; den havde kun til Hensigt at raadføre sig med Fædrenelandets Venner, og intet blev skriftlig forfattet.“ Omsider skred man til Valget af Kommitteen for Rigsformens Affatning. Man kjendte allerede Mænd pro et contra. En Blanding kunde her blive nyttig – kaste Ild ind imellem skader ikke. Den herlige Falsen og Sebbelow og Wergeland og Wulfsberg havde givet Vink til en Plan, af hvilke den Førstes kan betragtes som grundigst: Kommitteen valgte siden mellem sig en Præses og begyndte den følgende Dag sine Deliberationer.
Onsdag 13de April. Der blev foreslaaet at lade et
