Jthem krunen och kronens befaalingsmend kunde bere
bekome krunens rettighedt wndenn trette, end som nu.
Jthem almuen skaall icke kunde haffue arsaage till att beklage nogen krunens befalingsmand.
Jthem ther skall mett gudtz hielp engen Enggelbretz dysyppiiller kunde bekome nogen tilfelle att forføre eller gøre stempling wnder almuen, som her til er skeett, icke heller kunde tilføge befalingsmenden skaade mett fynantzs, som her til er skyett, och icke foo kongens rettighed y deres mudeepung eller stor mactt til att sielle nogen Dansk, som the haffuer kand skie solltt meg til elendighedt.
Jtem alle forredere oc tieris hielpere skulle mett gudtzs hielp icke haffue tilfelle ett giøre nogen skaade enttenn til land eller vand.
Jtem krunen oc krunenes sloott oc befestnynger kunde bekomo til krunens opholl alle vegne y landett slacter fæe och anden prauantt, och nock till kongens egen behoff, om thet syg tildrog, hans mat. kom ther y landett, saa thet er mett gudtz hielp icke mere fore nøden at skaatte fraa bønder, som nu er icke anden rodt, en at kyøpe oc skatte, och for thet al mett en vnd wille, endog skøntt rede betales eller opberis i saager.
Jtem krunen mett gudtz hielp att foo en tiilbørlig tienest, epther som looffuen indholler oc formellis, bode til laand och vandz behoff wden all modsigelse, saa then Norske mactt kand saa trygelige bruges som Danmarcks egen indbygere.
Sumaa wed forbemeltte mydell och lemper sameledes nogenn landssens besynderlig beleglighedt kandt thet mett gudtz hielp saa beskyckiis, thet Norges ryge kandt bliiffue Danmarck tiill saa stor størcke och befeestning, som Danmarckes yndbøggede sloott och befestnynger, tisliigest saa
