Paa det Eid, der forbinder Odsherred, en mellem Isefjorden og Kattegattet fremspringende Halvø, med det øvrige Sjelland, ligger Slottet Dragsholm. Det var i Middelalderen stærkt befæstet og tilhørte da Roskildes rige og mægtige Bispestol, kom ved Reformationen til Kronen og solgtes endelig i Slutningen af syttende Aarhundrede til en Søn af Cort Adelaer, hvis Efterkommere paa spindesiden endnu besidde det (til „Adelersborg“ omdøbte) Slot. Medens Dragsholm var Kronens Eiendom, vandt det samme Navnkundighed, som senere Munkholmen, da det nemlig som statsfængsel blev flere betydelige Mænds ufrivillige Opholdssted. Slottets sidste biskoppelige Herre, Joachim Rønnov, blev selv den, der ligesom kom til at indvie det til dette Brug, idet han sad fangen der fra 1536 og rimeligviis lige til 1540. Senere blev Bothwell, som døde her 1578, Slottets mærkeligste Fange. Ogsaa fra Norge modtog dette et Par Gange adelige Fanger. 1626 indsattes saaledes her den lidet bekjendte Isak Pederssøn Maaneskjold, der beskyldtes for at have villet forraade Baahuus til de Svenske, og han endte sine Dage paa Dragsholm 1629. En mere fremtrædende Plads i Historien indtager Erik Munk, en af de virksomste Deltagere i Syvaarskrigen og Fader af den Jens Munk, der i Christian
