Det første Spørsmaal er lett at løse, og ligger i Udtrykkene:
„ok bræddir veggirnir,“ og „at nafirnar hrutu
af fyrir utan.“ „Veggir“ kaldes den Dag idag i Sætersdal
de horizontalt paa hverandre liggende Stokke, der udgjøre
Husets Vægge; hver enkelt saadan Stokk kaldes „en Vegg“;
Stuen siges at være „fem Vegger i Høiden,“ det er Høiden
af fem paa hverandre liggende Stokke. Ved Ordet „bræddir“
(tjære-brædde) siges tillige temmelig klart, at Huset
udvendigt ingen Bordklædning havde, da det vel neppe
kunde falde nogen fornuftig Mand ind at først tjærebræde
Væggen og saa der ovenpaa nagle Bordklædning; altsaa see
vi heraf allerede, at Huset var „laftebygget,“ hvilket end
tydeligere siges i Ordene „at nafirnar hrutu af &c.“ Nav
eller Stokks-Nav kaldes endnu Stokks-Hovederne i Hjørnesammenføiningerne
paa laftebyggede Huse. Vi vide fremdeles,
at laftebyggede Huse aldrig havde tætt til Væggen
liggende Bordklædning, hverken udvendigt eller indvendigt;
men vel vare Stokkene smukt sirede med Listhøvlinger og
andet Krot, samt stundom forsynede med røde Klædestrimler
i Suerne.
Det andet Spørsmaal er vanskeligere at besvare, da Udtrykket „Gavl-Stokke“ ikke mere bruges; imidlertid localiseres dog disse Stokke noget ved Ordene: „Þórólfr bað menn sína brjóta upp þilit ok ná gaflstokkum.“ Den nødvendige Betingelse for at faa Tag i Gavlstokkene er altsaa: „at brjóta upp þilit.“ At Gavlstokkene maa staa i Forbindelse med Gavlen paa en eller anden Maade, det ligger jo i selve Ordet; men da der i disse Skaaler fandtes (og endnu findes) tre Gavler: tvende ydre og een indre, mellem Stova samt Forstova og Kleva, saa ville vi endnu bestemtere localisere de Gavlstokke, hvorom her er Spørsmaal.
