land, af hvilke den ene skulde fore tilsynet med vejene i det nordenfjeldske (deri også indbefattet Bergens stift), den anden i det søndenfjeldske. De to første af disse embedsmænd vare Nicolaus Helvaderus[1] nordenfjelds og Jens Hauritz søndenfjelds. Den sidste af dem havde allerede i det foregående år af statholderen, Ulrik Frederik Gyldenløve, under 23 September 1664 erholdt foreløbig bestalling som vej-inspektør i Akershus, Tønsberg og underliggende amter, i hvilken det udtrykkelig siges, at det ved den sidste forordning påbudne arbejde på vejene kun for en ubetydelig del var bleven udført, skønt det vilde være meget vigtigt, at „vejene vare i perfektion, så den rejsende ubehindret kunde fremkomme,“ hvilket var grunden til, at der nu måtte ansættes en særskilt person, „som dermed kunde have in-
- ↑ I kancelliets arkiv (pakke 3, b) i rigsarkivet findes et af denne under 30 Januar 1665 indgivet forslag om oprettelsen af en egen landmåler-etat i Norge, i lighed med, hvad der fandtes i Sverige, og andre lande, hvorved dennes medlemmer tillige kunde være forstmænd og vejmestere. I den fjerde post af dette forslag omhandlede han „vejernis reparation,“ at „broer og landeveje blive gjorte og reparerede, fornemlig di rette landeveje oppe i landet og langs sjøkanten,“ hvortil der efter hans mening udkrævedes „en landmeders hjælp, som vejene igennem landet kande fremdeles ved di behørende midler, samt deres longitudines afmæle og afpæle, fjeldene at sprænge og igennembrænde, moratser at lade opfylde med videre, som til sådan verkes anleding og forrettelse fornøden gøres. Når landevejene således var beskikkede, kunde smukke bynderfolk eller andre, som boede på vejene i gode gårder, sættes til gastgebere af landmederen på hver anden eller tredie mil at holde øl og mad fal, samt heste og sadel til leje om sommeren, og slæder om vinteren for den rejsende.“ De øvrige punkter i forslaget angå „jorddeling,“ „gårde-taxten,“ „rødnings-inspektion“ og „holtførster og lasthugstens inkvisition.“ – Over hundrede år senere blev der af Peder Anker i 1791 indgivet forslag om oprettelsen af et militært vejkorps i Akershus stift, som dog ikke blev bifaldt. (Kgl. resol. 23 Januar 1793). Senere synes denne plan atter at have været på bane, da der i 1799 indkom et andragende til Anker om ansættelse i dette vej-korps.
