Naar man kjender den store Anseelse og Udbredelse,
som Peder Clausens Norges Beskrivelse tilligemed hans Oversættelse
af Snorres Kongesagaer i sin Tid fik, og længe vedblev
at have, idetmindste inden mange at Norges Egne, kan
man vist ikke betænke sig paa at holde det for muligt, ja
endog sandsynligt, at den Fremstilling, som han har givet
af Lappernes Trolddom, kunde trænge frem til, og finde stor
Indgang blandt Almuen, ikke alene ved dens egen Læsning,
men ogsaa ved deres mundtlige Meddelelse, som havde læst
den. Men til, besynderligen i Nordlandene, at udbrede en
dermed overensstemmende Opfatning af det væsentlige ved
Lappernes Trolddom, har vel endmere Peder Dass bidraget
ved hvad derom findes i hans der saa populære og saa meget
læste Nordlands Trompet, og vel lige saa meget kan
være bygget paa, hvad han havde læst hos Peder Clausen,
som paa hvad han havde hørt blandt sine nordlandske Omgivelser.
Som Hjemmel for sin Beretning om Gandfluer m.
m. paaberaaber Peder Clausen sig en Mands Vidnesbyrd,
der selv skulde have seet dem; men at han har taget det
for godt, kan jo dog ikke godtgjøre dets Troværdighed, medens
derimod meget taler for at forkaste det[1]. Allerede
derfor maa jeg anse Fortællingen om Gandfluer m. m. for
mistænkelig, fordi der i ældre Skrifter, som handle om Lappernes
Trolddom, intet forekommer herom.
Blandt de svenske Lapper er Gandfluen aldeles ukjendt. Derimod tale baade Ziegler og Olaus Magnus om Troldpile
- ↑ Heller ikke Halvard Gunnarson har noget Ord derom, hvor han, i Tilegnelsen af sin Chronicon Regum Norvegiæ til Arild Huitfeldt, og under Paaberaabelse af ham som sin Hjemmelsmand, omtaler Lappernes Trolddom. Se hans Acrostichis, udgiven af A. E. Eriksen som Indbydelsesskrift til Examen ved Aars og Voss Latin- og Realskole 1870 Side 22.
