og Husbrejslaatta, idet man, som allerede bemærket, ved Torlo(d) forstaar det rammende Lyn eller den træffende Tordenkile, Tordensten, men ved Husbrejslaatta det medfølgende Tordenskrald; og hvor tvilraadig man end har været om det sidstnævnte Ords Oprindelse og egentlige Betydning, saa forekommer det alligevel mig utvilsomt, at det t deri liggende Husbrej ikke er andet end gn. húsfreyja, der ofte findes skrevet húspreyja, og endnu i Formen husbrey forekommer som Konavn i Telemarken, formodentlig om den Ko, der gjerne gaar i Spidsen for Flokken. Ved det i Husbrejslaatten liggende húsfreyja betegnes altsaa Tors Hustru, der fremkalder Tordenskraldet til samme Tid, som ban udsender det funklende og rammende Lyn. Østenfjelds synes man lidet eller ikke at kjende Udtrykket Husbrejslaatta; men naar man der siger Tora slaar, eller blot ho slaar, da tænker man dog, eller har i al Fald derved tænkt paa den samme húsfreyja.
Skjønt jeg tør tro i det foregaaende at have paavist eller dog gjort det sandsynligt, at Dyrkelsen af Horagales og Diermes har faaet Indgang blandt Lapperne ved et Laan af noget, som oprindelig tilhørte det nordiske Hedenskab, vil jeg dog hermed, som allerede antydet, ingenlunde have udtalt med Bestemthed, at saadant Laan er foregaaet i en Tid, som ligger forud for Kristendommens Indførelse i de nordiske Lande. Ti meget Hedenskab vedblev endogsaa længe derefter, blandet med og vel tildels omdannet af Kristendommen, at udgjøre en væsentlig Del af Folkets Tro, saa at det da kunde gaa over til Lapperne eller virke til at modificere deres Gudelære og religiøse Tro. Ved at betegne Dyrkelsen af Tor, Horagales eller Diermes som et Laan fra deres Naboer har det heller ikke været min Mening, at selve Forestillingen om og Dyrkelsen af en Tor-
