Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
114
GUSTAV STORM.

et Brev fra den ansete Naturforsker, Prof. Jap. Steenstrup, der forklarede Snorres Ord saaledes, at ogsaa disse forudsatte Fjordens Aabning mod Vest. Disse nye Theorier har i Danmark fremkaldt adskillige Modskrifter af større og mindre Værd[1]; senest har Prof. Steenstrup fundet sig opfordret til at underkaste Spørgsmaalet en ny Drøftelse i en nys udkommet Afhandling[2]. Prof. Steenstrups Afhandling har ialfald den Fortjeneste, at den slaar fast de ældre danske Kilders Enighed om, at Limfjorden Aar 1086 var aaben mod Vest. Naar den næsten samtidige engelske Klerk Ælnoð lader Knuts Flaade samle sig “in occidentalis portus littoribus“, har Steenstrup visselig Ret i at forklare hans Ord om “Vestervig“, maaske endog “Vestervigs Strande“; og hermed stemmer som uafhængige Vidner ikke alene Sven Aagesen, der lader Flaaden samles ved Humla, “som da laa nær Havet“, men ogsaa Saxo, der siger, at Flaaden drog til Limfjorden, “som før var aaben mod Havet, men nu er lukket ved Sandflugt“. Naar endvidere den senere “Erikskrønike“ fra c. 1290 lader Flaaden samles ved “Fiskebæk juxta Wiberg (Viborg)“, kan man ikke andet end føle sig tiltalt af Steenstrups sindrige Formodning, at herved i den oprindelige Beretning kan være ment “Fiskebæk nær Veibjerg“ i det vestlige af Fjorden; det laa jo meget nær for en senere Forfatter, der ikke kjendte Fjordens ældre Forhold, at tænke paa et Sted længer øst, hvorfra man kunde

  1. R. H. Kruse, Et Bidrag til Limfjordens Historie i det 11te Aarhundrede (Aarb. 1869), A. D. Jørgensen, Harald Haardraade i Limfjorden (Aarb. 1870), C. F. Bricka, Endnu nogle Ord om Limfjordens Forbindelse med Vesterhavet i det 11te Aarhundrede (Aarb. 1871), Kr. Erslev, Harald Haardraade i Limfjorden (Aarb. 1873).
  2. “Harald Haardraade i Limfjorden og Limfjordens Tilstand i XIte Aarhundrede“, i “Fra Videnskabens Verden almenfattelige Smaaskrifter af danske og norske Videnskabsmænd, No 13–14.