Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
88
L. DAAE.

truede Læge og Lærde, saavel Fattige som Rige, saavel Kvinder som Mænd.“[1] Fra Brynla droge de videre til Oslo. I Omegnen af denne Stad havde der allerede før deres Ankomst været Uroligheder, idet Almuen i Akers og Bærums Hereder havde vægret sig ved at betale Skat og paa anden Maade viist Opsætsighed.[2] Nu forsøgte Halvard ligefrem paa at overraske Byen „og fordærve alle dem, som der boede,“[3] men dette Anslag blev lykkelig afværget. Sandsynligviis har Hr. Svarte Jøns, der fremdeles indehavde Akershuus, med væbnet Haand jaget ham bort. Ved Siden af Halvard Graatop selv spillede Gudmund Helgessøn, en af de fem „gode Mænd,“ som i sin Tid havde været hos Amund Sigurdssøn, da denne havde Oslo Bispegaard inde, en noget mere fremtrædende Rolle i Opløbet. Han hørte hjemme paa Holte i Ullensaker.[4] Han skal have angrebet Sigurd Jonssøns Besiddelser der i Egnen.[5]

Allerede i August 1438 omtales Halvard Graatops Oprør som noget Forbigangent, og Straffedommene begynde. Vel var der Tale om ogsaa dennegang at lade Almuens Klager retlig undersøge i Oslo, og Erkebiskopen, Biskop Audun af Stavanger, Hr. Endrid Erlendssøn, Olaf Haakonssøn Stumpe med flere Raader og Lagmænd skulde i den Anledning holde Møde i denne Stad ved St. Hansdags Tid 1439,[6] men om dette Møde er blevet af, er uvist. Imidlertid udstedte Biskop Jens af Oslo i Marts 1439 en Befaling til alle Sognepræster i Gjerpens Provstedømme, der paa denne Tid omfattede Bamble og Nedre Thelemarken, om alvorlig at true Almuen

  1. Dipl. Norv. III. p. 544.
  2. Dipl. Norv. III. p. 535—536.
  3. Dipl. Norv. HI. p. 536—537.
  4. Doc. af 16 Dec. 1436 i Dipl. Norv. IX. p. 258.
  5. Jahn, Danmarks Historie under Unionskongerne, S. 195.
  6. Dipl. Norv. III. p. 544—545.