ter paa saa forskjellig Maade, synes det mig, Modsætningen kommer af, at han ikke har rigtig aabent Øie for, hvilken Udvikling i Søfartens Historie her foreligger. Der er intet overleveret om direkte Handelsforbindelser mellem Danmark og nordlige frankiske Lande (Frisland osv.) inden sluten af 8de Aarhundrede: vi ved, at omkr. 500 nogle jydske Høvdinger deltog i de angelsaxiske Tog til England, at omkr. 515 en gøtisk Høvding seilede op ad Rhin, og vi hører om, at Angelsaxeren Willibrord fra Frisland – rimeligvis paa et frisisk skib – seilede til Danmark (Jylland) omkr. 700, men det er ogsaa Alt: nogen stadig Handelsforbindelse langs Østkysten af Nordsøen i 8de Aarhundrede er der ingen Spor til, ja det har ikke lykkedes f. Ex. ad archæologisk eller numismatisk Vei at paavise tidlige danske Sø-Handelsforbindelser mod Sydvest. Medens Hr. Steenstrup mener, at Kjøbmandskab over Søen ledede til Vikingetog, taler nok alt snarere for det omvendte Forhold: Handelen mellem Daner og Franker sker (saavidt man kan se) i den tidligere Tid (omkr. Aar 800) overland med vender og Friser som Mellemmænd,[1] Gesandter mellem Danmark og Keiseren reiser overland gjennem Saxen,[2] ja den danske Konge bruger endog over Saxen reisende Kjøbmænd som Diplomater,[3] – altsaa, de tidligste Tilknytninger mellem Danerne og deres sydlige Naboer, man kan paavise, er skede overland; først fra 810 af forandres dette Forhold ved de hyppige Krigsforhold mellem Daner og Franker. Men i Begyndelsen føres disse Slag fra Danernes
