Tolden af disse 150 Fartøier udgjorde 234 Dlr. 1 ₻ 8 ß, eller 1 Dlr. 27 ß pr. Fartøi, samtidigt med at den for 57 fra Bragernæs Fogderi (Drammen) i samme Aar udklarerede Fartøier udgjorde 155 Dlr. eller 2 Dlr. 34 ß pr. Fartøi. Da Toldopkrævningen neppe har været væsentlig forskjellig i de to Fogderier, maa af det Anførte sluttes, at Nedenæs-Skibningen har foregaaet i de almindelige smaa Fartøier, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at neppe mere end Halvdelen vare hollandske og tyske, medens et betydeligt Antal var fra nærliggende danske og svenske[1] Steder. Skibningen fra Nedenæs Lehn kan derfor i 1550–61 neppe have udgjort mere end 2,500 Læster, hvoraf omtrent 1300 Læster falder paa hollandske Fartøier. Dette stemmer ogsaa temmelig nøie med Udskibnings-Forholdene fra Nedenæs 50 Aar senere, hvorvel den egentlige Hollands-Skibning da var stærkere overveiende. Det første Told-Regnskab for Lehnet, som efter 1560–61 findes bevaret, er fra 1513–14; der udførtes da fra Lehnet Trælast i 277 Fartøier med en samlet mægtighed af 5,302 Læster, eller 19 Læster paa hvert Fartøi. Efter hvad der er anført foran Side 113, bliver altsaa Progressen for Nedenæs Fogderi:
| Aar. | Antal Fartøier. | Drægtighed. |
| 1528 | 12 | 240 |
| 1560–61 | 150 | 2500 |
| 1613–14 | 277 | 5302 |
Udskibnings-Havnene i Nedenæs vare efter Regnskabet for 1613–14: Gamle Hellesund, Sandsfjord
- ↑ Der forekommer ikke mindre end 14 Fartøier fra „Løse“ (Nyløse) lige ved det nuværende Göteborg. Muligens have dog disse Fartøier hentet Salt.
