Hvad der blev forhandlet hin sommerdag paa Frons
Prestegaard, kjendes ikke; med Sikkerhed ved man kun,
at Magister Ivers Plan om at faa Jens Madssøn afsat og
sin Svoger, Fiskalen Jakob Lund, beskikket til Foged i
hans Sted fandt Bifald hos Bønderne. Da Dalene Sorenskrivere
heller ikke stod i Yndest hos Almuen, skulde
ialfald den ene af dem, Sorenskriveren i søndre Gudbrandsdalen,
dele Skjæbne med Fogden, og den substituerede
Fiskal Christen Jakobssøn blive forhjulpet til hans
Stilling. Den senere Statholder Iver Krabbe, der i sin
Embedstid forfulgte Magister Iver Adolphus med uudslukkeligt
Had, opsatte et Par Aar efter et Aktstykke,
der mere er bygget paa de indbyrdes modstridende Beskyldninger,
Provstens Fiender reiste, end paa et nøie
personligt Kjendskab til Sagen i sin Helhed. Ifølge dette
Vidnesbyrd skulde Magisteren ved samme Leilighed have
skrevet „et falsk Hyldingsbrev“, som blev beseglet af de
indkaldte Bønder med de forlangte Signeter. Iver Krabbe
paastaar, at Kantsleren Ove Bjelke kom under Veir med,
hvorledes det hang sammen med dette Dokument, og negtede
at modtage det. Men hele denne Beretning finder
ingen Stadfæstelse i Kantslerens Breve fra samme Tid
og er i sig selv lidet sandsynlig.[1]
Noget over en Uges Tid bagefter finder vi Magister Iver i Christiania, hvor han boede i samme Hus som hans Ven Christen Jakobssøn. Denne var ved Udsigten til den omtalte glimrende Stilling bleven. Magister Ivers og Bøn-
- ↑ „Mine [d. e. Iver Krabbes] Motiver og Aarsager, hvorfor jeg ikke haver villet være med udi Bispens Afbigt og opsættelse udi M. Ivers Sag“, Post 3. Dokumentet, der er dateret den 11. April 1663, er af en samtidig [Generalprocureur Scavenius?] betegnet: „Af ingen Værdi“.
