Side:Hassel-Nødder.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

raabe mit Navn, og saa standsede jeg da hurtigere end Loths Hustru, forstenet af Skræk som hun. Med skrallende Latter faldt han mig om Halsen; Begge tumlede vi ned paa en Trap.

„Veed du hvad det var for en Profil du saae?“ brølede han, atter afbrudt af sin Latter, uden mindste Hensyn til Tid og Sted. „Og siig mig, er ikke Tanten pukkelrygget?“ Og saa spurgte han vel ti Gange, før han kunde give nogen Forklaring.

Men jeg loe ikke, da han underrettede mig om, at hvad jeg havde anseet for min Tilbededes Profil kun var Skyggeridset paa Væggen af Tantens fremspringende Ryg. Nogle tilfældige Bøininger af hendes Klædebon havde givet den græske Næse, de fine men distinkt tegnede Læber, Hagen m. m.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.