ypperlige Vink fra begge Felter og udarbeidede til Skolens Brug et Slags litteraturhistorisk Schema, der gav Eleverne et godt Overblik baade over de forskjellige æsthetiske Brancher og over Fælleslitteraturens mest fremragende Personer og Værker. Leilighedsvis bleve vi gjort bekjendte med de fortrinligste Forfattere ogsaa i fremmede Litteraturer, og jeg mindes meget vel, at jeg allerede i Skolens næstøverste Klasse havde læst ikke Ubetydeligt af Schiller, Göthe, Jean Paul, Sagens Yndlingsforfatter — Shakespeare. (i Foersoms Oversættelse) Walter Scott, ja at jeg endog havde dristet mig til at oversætte Et og Andet af den Førstes mindre Digtninger. I Fælleslitteraturen var vi temmelig godt bevandrede; større poetiske Arbeider blev stundom gjennemlæste under Sagens Veiledning, og et Par af Øhlenschlægers Tragedier bleve paa denne Maade gjennemgaaede i øverste Klasse, med Rollerne fordeelte mellem Klassens Elever. Idelig bleve vi derhos opfordrede til at anvende vor Fritid til Læsning af Skjønlitteraturen og til flittigen at excerpere, hvad der udmærkede sig enten fra Indholdets eller Formens Side. Denne Sag var ingen Tvangssag; men man saae nok, at han satte Priis paa at blive føiet i dette Punkt; jeg for min Part vilde ikke staae til-
