gjøre Bredevandet — endnu mindre. Endnu en Del af det skal tilkastes, — og af hvilen Grund? Jo, for at Parken kan blive større. Ja, men hører ikke Bredevandet med til Parken? Er ikke netop dette lille Tjern med sine Svaner og den grønne Holme midt udi — er det ikke Parkens aller dejligste Pryd og Klenodium? — Jo. — Men Stavanger Fædre trænger flere Spasereveie, paa hvilke de kan promenere sine Maver og den megen anden Alvorlighed; og altsaa skulde Byens Øje blindes. Var ikke Avisen indigneret over denne Vandalplan? Nej, sletikke. Den muntrede Byens Fædre til at rappe sig lidt med det der. „Det er sandelig paa høj Tid“, skrev Redaktionen.
Brave Mænd har trøstet mig med, at der sletikke tænkes paa noget sligt. Men jeg er ikke sikker for noget, som er skjønt — i Stavanger.
Jeg vandrede ind paa Stationen; nu var der en rund halv Time igjen. Naa; Taalmodighed; vi er jo paa Jæderbanen.
Venteværelsets Dør var omhyggelig stængt. Det var jo ikke efter mit Hoved. Mon der ikke skulde være nogen Slags Funktionær eller Betjent
