igjen midt paa gulvet og saa paa mig —; Ja deer andre har bedre evner end jeg, sa han sörgmodig.
— Aa töv, det er hverken du eller jeg. DU har jo aldrig probert evnerne dine! al din energi er jo gaat bare til Intet, — Son sagt: pröv om du skulde kunne gi den smule energi, du har, et andet udlöb.
— Nej, jeg vil ikke kunde finde paa noget alligevel, sa han mat og gik igjen bort til dören... Aa! dette at vide, at man aldrig vil kunne komme til at arbejde: —
Öjnene blev store og blanke, han fik igjen det krampagtige drag om munden, men tvang det tilbage og fortsatte rolig —:
Og naar jeg ny om et halvt aar til er färdig med krigsskolen og er blet reservelöjtnant — hvad i al verden skal jeg saa gjöre?
— Spare lidt kraft og finde paa noget!
Han rysted paa hodet —: jeg kan ikke, det er mig umuligt.
— Men pröv d aialfald.
— Nytter ikke, sa han mat.
— Ja, saa er det Björvika da! som Irgens Hansen siger.
Han saa paa mig. — Du! sa han ganske alvorlig: jeg har tänkt paa, om det ikke skulde gaa an at dräbe sig med fruntimmer?
Jeg kunde ikke la väre at le. — Nej den gaar ikke, sa jeg. Der skulde meget til det. Og det siger stop af sig selv, för det blir nok. — Nej, man
