at Et er det, om vi kunne lære Ungdommen Adskilligt, bibringe eller meddele den Kundskab, et Andet og ulige Vigtigere og Vanskeligere er det, om vi forstaa at aande paa den eller give dens Aandsliv en høiere Retning og Stræben, saaledes, at den længes efter Kundskab som Blomsten efter Dug-Draaben. Da er det, at Skolebarnet spørger efter Bøger, og naar det er kommet saa vidt, saa er det rigtig harmeligt, at man ikke skal have en god Bog at række det. For omtrent 4 Aar siden gjorde jeg mine Skolebørn det Forslag at lægge 2 Skilling hver, saa vilde vi kjøbe et Par nyttige og gode Bøger, som de skulde faa laane med sig hjem. Hertil vare de meget villige, og for de indkomne Penge kjøbte jeg 1 Explr. af Jensens Læsebog og et Do. af 2den Del af Knutzens Læsebog. Saa forærede jeg 2de Aargange af „Menigmands Ven,“ og Præsten forærede os 1ste Aargang af Folkevennen med Tillægs-Heftet om Korstogene af Brun; en Stund efter forærede Skolekammissionen os 1 Expl. af „Sange og Rim“ og 5 Expl. af Berlins Naturlære, og i Vinter 1 Expl af Siegwart Petersens Norges-Historie. Disse 13 Bøger have bestandig været i Brug, og Børnene kappedes om at faa laane dem; men dette har været alt for faa. Nu til Jul sidstleden saa det ret slemt ud. Da jeg sluttede om Lørdags-Aften, vilde alle Skolebørnene, omtrent 40, have en god, morsom Bog til Helgen; men uagtet jeg ogsaa laante ud af min egen lille Bogsamling, blev det dog aldeles for lidet, og omtrent Halvparten maatte gaa, og det med Graad, over at de ingen Bog fik til Jul. Dette gjorde mig saa ondt, at jeg næsten svor med mig selv, at saaledes skulde dette ikke gaa oftere. At Børn græde for at de ikke kunne faa laane sig Bøger, paa samme Tid som Bogladerne staa fulde af Bøger, paa samme Tid som mange Tusinde af den voxne Befolkning ikke ville læse, paa samme Tid som Børnenes Forældre i Regelen leve i gode Kaar – dette fandt jeg var
