Side:Folkevennen 1858.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
84

Kjæmper falder det os ikke synderlig ind at tænke paa det Blide og Ømme. Visselig vare vore Forfædre ikke følesløse for Venskab og Kjærlighed; men det bar dem stærkt imod at lade sig mærke dermed, og naar det stundom skeede dem, at Ømheden brød frem i Ord, saa hørtes de gjerne selv at spotte derover som over et Øiebliks Svaghed. Det forekommer mig, at der er meget af denne Art i Nutidens Bonde-Almue: der kan være et godt og kjærligt Forhold mellem Ægtefæller; men de aabenbare sin Ømhed saaledes, at han med Flid driver sin Gaard og hun med Omhu sysler i sit Hus; det kan se ud, som om der ikke egentlig var Mand og Kone i Huset, men kun Husbonde og Madmoder. Det feiler visselig ikke, at der kan være Hjertelighed og Glæde; men der er endnu mere af Alvor og Betænksomhed, og det Skjønne gjælder lidet her ved Siden af det Nyttige.

Det Eiendommelige i Hus-Skikken mellem Ægtefæller gaar igjen i Forholdet mellem Forældre og Børn.

Lad mig først fortælle om en egen Moderkjærlighedens Skik, som jeg blev opmærksom paa i de øvre Bygder i Dalerne, Soknedalen og Støren m. fl. Ved nogle Dages Ophold hos en hæderlig Bondefamilie fik jeg sætte mig temmelig godt ind i Almuens Husliv og Sysler og Bekymringer og Glæder. Jeg fulgte med Manden ud paa Marken, ind i Smidien, Stalden o. s. v., og Konen førte mig op paa Stabburet og Loftet, hvor hun havde de Sager, som vare Gjenstand for hendes husmoderlige Omsorg. I selve Stuen, som paa en Gang er Kjøkken og Soveværelse og Arbeidsrum og Barnekammer, kan det jo ofte i den Fremmedes Øine se baade uordentligt og uhyggeligt ud; men saa kan man blive deste mere behagelig overrasket ved at betragte Klæde-Loftets Pyntelighed og Orden. Men hvad der mest fornøiede mig paa Loftet i dette Hus, var 4 Kister, som stode langs Væggene, malede