Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
12

christne Menigheds Børnelærdom. Endnu den Dag idag udgjøre de derfor ogsaa enhver Christens Børnelærdom. Men eftersom Menigheden og Kirken voxte til, saavel i Udstrækning som i Eftertanke og Erfaring, begyndte man at granske og spørge efter mange Ting, som man i hine korte Ord ikke fandt tilstrækkelig Forklaring om. Der opkom saaledes mangeslags Tvivlsmaal, om hvorledes den ene eller den anden Deel af Læren var at forstaae, hvorledes man nøiere skulde tænke eller forestille sig dette eller hiint. Deels i, deels udenfor Kirken opstode fremdeles mange falske Lærere, der forvirrede de Eenfoldige, saa de ofte ikke havde godt for at vide, hvad de skulde tænke, og undertiden endog stode Fare for at rokkes selv i de første Grunde. At der let kunde opkomme endogsaa temmelig grundforskjellige Meninger om Et og Andet, kunne vi iblandt Andet let indsee, naar vi tænke over den christne Menigheds Sammensætning. De, der vare omvendte til Christendommen, havde jo forhen deels været Jøder, deels Hedninger. Det kunde da saa let hænde, at der hang Noget ved af de Begreber, som de fra Barnsbeen vare opvante med. Jøden f. Ex. havde vanskeligt for at gjøre sig fri fra Lovtvangen og havde vel idethele Tilbøielighed til at blive altfor meget staaende ved det gamle Testamente; Hedningen havde ofte Lyst til at bringe den nye Lære altfor meget til at stemme med hedensk Verdsligviisdom o. s. v. – Allerede Apostlerne, især Paulus i sine Breve, kjæmpe ofte mod slige Vildfarelser.

Nu vare vel baade Apostlernes Breve og det nye Testamentes øvrige Skrivter efterhaanden blevne samlede til en Bog, der udbredtes og læstes i de christne Menigheder; og her var vistnok udførlig Veiledning at finde om den sande Lære for Enhver, der forstod at læse paa den rette Maade. Meen deels kunde nu ogsaa denne hellige Bog forklares paa flere Maader, idet En mere kunde holde sig til enkelte, en Anden til andre af de mangeslags Ord, som der i forskjellig